Græse Sigerslevvester Gymnastikforening > Aktiviteter > Covid-19 > Retningslinjer for indendørs idræt pr. 21. April 2021

Retningslinjer for indendørs idræt pr. 21. April 2021

Vi åbner op igen pr. d. 21. April 2021 og glæder os til at se jer alle sammen!!



Retningslinjer for indendørs idræt er klar


Onsdag den 21. april, kan både børn og unge under 18 år og voksne over 70 år igen mødes til idrætsaktiviteter indendørs. Nu er retningslinjerne fra Kulturministeriet klar.


Retningslinjerne for genåbning af indendørs idræt er nu klar. Onsdag den 21. april, genåbner indendørs idræt for børn og unge under 18 år og for voksne over 70 år. Bemærk, at det i de endelige retningslinjerne fremgår, at børn og unge under 18 år omfatter unge til og med 17 år – og ikke til og med 18 år, som vi tidligere har meldt ud.

Kravet om coronapas for voksne over 70 år er desuden fastholdt, hvilket DIF og DGI er utilfredse med. Begge organisationer arbejder derfor aktivt for at ændre de nye regler for brugen af coronapas i idrætten.

Se de endelige retningslinjer på Kulturministeriets hjemmeside.

Med virkning fra onsdag den 21. april gælder flg. for indendørs idræt:


Indendørs idræt på tværs af alle idrætter er tilladt for børn og unge til og med 17 år og for voksne over 70 år.
For børn og unge til og med 17 år gælder et forsamlingsforbud på 25 personer. Der er ikke krav om coronapas.
For voksne over 70 år gælder et forsamlingsforbud på 10 personer. Der er krav om coronapas.
Der er ikke krav om coronapas for trænere og evt. nødvendige voksne.

Spørgsmål og svar om coronapas

Hvad er et coronapas?
Et coronapas er digitalt. Man kan få adgang til de dele af samfundet, hvor myndighederne har besluttet, at der skal vises coronapas, hvis man kan sætte flueben i en af disse tre muligheder:

– Tidligere påvist smitte med COVID19 (gælder i 180 dage, altså seks måneder)
– Negativ PCR-eller lyntest (svaret må max være 72 timer gammelt)
– Færdigvaccination mod COVID19

Coronapasset kan findes via sundhedsplatformen MinSundhed (findes også som app).

Hvem skal vise coronapas for at træne indendørs?
Der er krav om coronapas for personer over 70 år.

Er der krav om coronapas for trænere og nødvendige voksne?
Nej.

Hvem har ansvaret for at tjekke coronapas?
Ansvaret ligger hos den enkelte forening eller facilitetsejer. I praksis vil det ofte være træneren, der tjekker for et gyldigt coronapas ved holdtræning.Er der ingen træner, kan man formentlig kontrollere hinanden, men det vil være klubben eller facilitetsejeren, der er ansvarlig ved evt. manglende kontrol.

Hvad kan der ske, hvis foreningen ikke tjekker coronapas?
Det er strafbart og kan resultere i bøde, hvis man giver adgang til træning indendørs uden fremvisning af coronapas for de grupper (pt. voksne over 70 år), som der er krav om coronapas for.

Der kan løbende komme ændringer til ovenstående, så hold øje med www.dif.dk/corona og www.dgi.dk/corona.

Hver holdansvarlig sender besked om konkrete hold ud pr. mail vedr. opstart, forlængelse og restriktioner. 

Med venlig hilsen

Line 🙂
Share Button

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *