Super præstation fra Spring 4


Prøv lige at se hvad vores alles Spring 4 hold til sammen har præsteret i sidste uge!

AktivitetMål Klaret 
Løb115km142,8km
Lommeknive700stk1270stk
Burpees300stk646stk
Jumping squats650stk1082stk
Håndstand65min85min
Armbøjninger615stk998stk
Planke100min105min
Lunges450stk1019stk



WAUW!
Godt gået, løbet, sprunget og planket Hold 4!

Online træning for Senior holdet


Senior holdet har haft gang i online træningen for første gang i sidste uge.
I en hel time var 9 senior aktive til Susannes musik og instruktioner.

senior holdet online træning

Susanne fortæller, at hun er klar igen på onsdag og lige skal have styr på det sidste finish med teknikken💛

Online træning

Spring 4 er gået  i gang med træning online, første gang torsdag d 28/1.
I alt 27 deltog.

Brian fortæller, at det gik rigtig godt, både med at komme ind, komme i gang og alle deltog aktivt.
Holdet skal sammen til næste uges træning nå fælles mål som fx at løbe mere end 100 km til sammen, men hver for sig.

online træning 

Derudover har flere puslinge deltaget i bytte bytte købmand aktivitet og i næste uge vil Line lave en legeplads skattejagt, og Susanne vil lave online træning for senior.

Vil vil løbende sende flere tilbud pr. e-mail, så følg med og tilmeld jer.
Pas på jer selv og hold jer aktive! 🙂

venlig hilsen,
Bestyrelsen i GSG

Senior Yoga (50+)

Mandag d. 14. September kl. 11-12.15 underviser jeg i Senior yoga (50+) i Frederikssund. ????‍♀️
Hvis du kender nogle som vil have stor glæde og gavn af at prøve Blid Yoga, så fortæl dem gerne, at de kan komme og prøve det af, helt GRATIS (Den første gang) hver mandag på Græse gl. skole: Skolevej 21.

Vi glæder os til at hilse på dig ?
Del meget gerne opslaget ???

Velmødt mandag 
Mvh. Ninette
Yoga for seniorer

Hold for 2020-2021 sæsonen

Kære alle
Tusind tak for sæson 2019-2020, som sluttede lidt pludseligt.
Vi håber I alle er friske og har passet på jer selv. Vi har brugt tiden på at planlægge næste sæson og kan tilbyde følgende nye hold:
  • – Godved gymnastik, har fået nyt tidspunkt og dag.
  • – Yoga for teens og senior.
  • – Imens du venter hold 1 & 2.
  • – Lørdags træning for hele familien.
Alle hold kan du læse om i holdbeskrivelserne. Og det synes vi bestemt du skal gøre, for der er helt sikkert noget for dig!
Alle hold tager hensyn ift. Corona, og derfor er det vigtigt, at man får en god start og nogle gode vaner fra sæsonstart.
Vi vil gøre vores til at vi kan komme godt i gang i uge 36 og gøre det sikkert for jer alle. 
Men vi har brug for jeres opbakning, og vi håber at se genganger og nye ansigter til første træning på alle hold.
 
God sommer! 🙂
fra bestyrelsen

Opvisning og Generalforsamling aflyst

Kære alle gymnaster,  forældre, bedsteforældre og andre med tilknytning til GSG

Vi skulle jo på lørdag d. 25.4. 20 have afholdt vores årlige opvisning som kronen på værket, men det har Coronavirus jo sat en stopper for. 🙁
Derfor vil vi i bestyrelsen ønske jer alle en rigtig dejlig sommer og håbe på, at vi ses i uge 36, hvor sæsonen forhåbentlig kan starte op igen. 

Samme Coronavirus forhindrer os også i at afholde vores generalforsamling d. 27.4.20.
Ny dato følger, når retningslinjer er udstukket. 
Pas godt på  hinanden og vi ses. 


Mange sommerlige  hilsner 
Bestyrelsen i GSG

VIGTIG INFO!

Kære Gymnaster & forældre, 

På baggrund af myndighedernes seneste tiltag i forbindelse med håndteringen af Covid-19 situationen, aflyses samtlige hold fra nu og de kommende 14 dage frem
Vi sender information ud, når vi ved mere. 

med venlig hilsen, 

Græse Sigerslevvester Gymnastikforening

Opvisning 2020 (AFLYST PGA. CORONA)

Opvisning 2020 i Græse Sigerslevvester Gymnastikforening.

25 april i Græse Bakkebyhallen (AFLYST)

Da vi har fået flere medlemmer i år, er vi nødsaget til at dele opvisningen i to. Det er sikkerhedsmæssigt ikke forsvarligt at være så mange i hallen på en gang. Det har været en svær beslutning, da der går noget af fællesskabet og den samlede oplevelse, når man deler dagen i to dele. Men vi håber på forståelse og opbakning til begge opvisninger alligevel.


Program for dagen



Opvisning 1 kl. 10-12 ca.

  • Indmarch
  • Spring 3
  • Puslinge
  • Forældre-barn holdet
  • Spring begynder
  • Instruktørholdet
  • Surprise 🙂
  • Udmarch




Opvisning 2 kl. 14-16 ca.

  • Indmarch
  • Spring 1
  • Surprise 🙂
  • Spring 2
  • Seniorholdet
  • Instruktørholdet
  • Spring 3
  • Udmarch

Indgang 25,-
Under opvisningen vil der være salg af diverse på repoén. Vi håber at I har lyst til at støtte vores lille cafe, da overskuddet går til holdene og indkøb.
Der vil være salg af slush ice, popcorn, kage, frugt, kaffe/the og vand. 

Vel mødt!

Fastelavnsfest – Tak til jer alle!

Græse Sigerslevvester Gymnastikforening takker for den store opbakning ved vores første fastelavnsfest. Godt 100 udklædte børn mødte op samt tilsvarende forældre, så vi er meget tilfredse siger formanden Kirsten Ebbesen.



5 Tønder var sat op i hallen, og de var alle slået ned efter 45 min.
Den sidste tønde var for de store, som sprang i trampolin forud for et slag på tønden!
Det var underholdende for alle at se på. 🙂

Foreningen var så heldige at vinde en Facebook lodtrækning fra LokalBolig Frederikssund!
Her vandt vi en tønde med masser af indhold! 


Vi tænker helt klart at dette bliver en del af traditionerne fremover i GSG, siger bestyrelsesmedlem Line Andersen

Tak for en dejlig fastelavnsfest og endnu en gang tillykke til kattekonge & dronning!

Vi glæder os til at se jer igen til næste år!

Følg med på vores facebook side – her poster vi alle vores kommende events i god tid!